En hemmelig drøm

Jeg går og har lidt en hemmelig drøm, som jeg overvejer om jeg skal føre ud i verden. Det drejer sig om, at jeg rigtig godt kunne tænke mig, at arbejde som konceptudvikler indenfor gastronomi. Det er ikke en industri, der er særligt stor i Danmark, men som er ret stor især i England og USA. Der er markedet for nye og spændende madvarer og nye måder at tænke og sælge eksisterende madvarer nemlig ret stort. Min interesse indenfor denne branche kommer fra en dyb og længerevarende interesse for madvarer og madtrends. Det startede for mange år siden, da jeg boede i London, hvor jeg også havde en kæreste. Det gik op for mig, at der er et kæmpe gastronomisk marked i englang, ikke kun på de mange madmarkeder, men også i de store supermarkeder, hvor madvarer nu markedsføres helt anderledes end de traditionelt har gjort. Der konceptudvikles og tekstforfattes virkelig meget også på dette marked, og jeg synes det er vildt spændende. Men det er også en branche, der er lidt usikker at kaste sig ud i. Usikker her i Danmark, fordi der ikke er det helt store marked for det, og hvis man skal begive sig ud på det internationale marked, er der kæmpe konkurrence. Først og fremmest vil jeg lave en forretningsplan, og dernæst skal jeg til at finde nogle passende kontorlokaler, som er professionelle men som ikke koster en bondegård.