Grupperejse eller rejse alene?

Nu hvor jeg efterhånden er midt i 20’erne, har jeg prøvet både grupperejse og at rejse alene. Jeg har rejst på næsten alle kontinenter – jeg elsker nemlig at rejse og bruger derfor alle mine penge på det. Det kræver en masse arbejde at få råd til at rejse så meget, men det er altid det hele værd, når jeg så kommer afsted! Sidste gang var jeg på en af de fedeste grupperejser! Den gik til Asien, og det var første gang jeg sådan rigtig oplevede denne del af verdenen – og hvilken oplevelse! Jeg så de mest fantastiske omgivelser med rismarker, bjerge og små, fine landsbyer. Det var virkelig overvældende. Jeg er også en menneske, der sætter meget pris på naturen – så jeg var helt oppe og ringe! Især da jeg kom til det nordlige Vietnam, i en by der hedder Sapa. Hold da op, det glemmer jeg aldrig. Den gruppe jeg rejse med var også vildt imponerede. Vi skulle sove 2 nætter hos en lokal fra byen, og hun var så sød, og hendes mand lavede vegetarmad til os om aftenen. Om dagen vandrede vi i de smukke bjerge. Gid at jeg snart skulle på endnu flere grupperejser – det er det bedste!