Oplev Upernavik på Grønland

Jeg har hørt mange historier, om folk der tager til Grønland og oplever den flotte og eksotiske natur, og kommer hjem med mange gode minder og billeder – ikke mindst! Men sidste gang jeg talte med min gode kammerat, som ofte er på Grønland, fortalte han om et nyt område, som han havde besøgt: Upernavik. Jeg har sjældent set ham så begejstret, som da han fortalte om dette sted! Området Upernavik er omgivet af små øer, og er derfor perfekt til at sejle rundt i kajak i. Man kan sejle fra bygd til bygd på helt stille vand og se de flotte og farverige små huse fra vandsiden. Der er helt læ fra al vind, og du kan drive stille og roligt afsted i dit eget tempo. Jeg kunne lige forestille mig hvor idyllisk det kunne være at sejle rundt det. Stoppe ind på en af de små øer og få en varm kop kaffe. Mærke den friske luft og den strålende sol over Upernavik. Det kræver helt sikkert en ordentlig beklædning, for det er koldt at udforske Grønland på denne måde. Men som jeg altid har sagt: der er ikke noget, som hedder dårligt vejr – kun dårlig beklædning! Og det gælder også, når man aflægger Upernavik et besøg.