På indlandsisen

”Når du ser på dit liv, og ser det fra oven, når du ikke har råd, men stadig er på toppen, så sæt dit smil i banken”. Jeg sidder lige her, og hører en fjollet popsang i radioen, og kan ikke lade være med at blive lidt rørt over den. Grunden til at denne sang nok rammer mig så hårdt, hænger højst sandsynligt sammen med, at mit liv ikke lige går præcis sådan, som jeg gerne vil have det lige for tiden. Men mit helt store problem er nok, at jeg ikke hundrede procent ved, hvad det er jeg egentlig gerne vil. Og når man ikke ved hvad man vil, så er det jo også svært at gå efter noget og realisere det. Og flyder man bare sådan lidt med strømmen hele tiden, så føler man nok heller ikke at man rigtig opnår noget som helst. Men den eneste jeg kan bebrejde er jo mig selv. Og ansvaret ligger på mig. Fordi jeg har haft det sådan som jeg har på det sidste, så tænkte jeg at det var på tide at realiser en stor drøm. Jeg har derfor lige bestilt en rejse til Grønland, hvor jeg skal køre på hundeslæde. Jeg glæder mig helt vildt til at prøve at køre på hundeslæde og tænker, at det kan være, at jeg kan få en lidt bedre idé om hvad det er jeg virkelig gerne vil gå efter, mens jeg er ude på indlandsisen.