Rejser til Island

Forårssolen skinner i dag med en kraft, som kun en forårssol kan gøre det. Det svier nærmest i de smalle og vintertrætte øjne, og kroppen reagere med den lette gysen, som kun fysisk velbehag kan medføre. Jeg har netop siddet ude i vejret, og ladet solens vitaminer gennemtrænge min hvide hud, og drømt lidt om den sommer der er på vej. Om et par måneder vel og mærke, men ikke desto mindre er den på vej. De skøre Københavnere er da heller ikke sene til at finde solbrillerne frem og  pakke sig ind i tæpper, for at søbe varme drikke på en eller andet solbeskinnet plet. Det er måske lidt pudsigt, men når solen skinner som i dag, så drømmer jeg altid om at være på havet. Der er et eller andet ved solens stråler, som får mig til at længes efter blåt bølgeskvulp og havets friske duft. Jeg har i min forårskådhed i dag bestilt en rejse til Island. Der bor min venindes forældre nemlig, og de har en båd i en lille havneby, som vi skal ud og sejle i. Det bliver helt fantastisk at komme ud og sejle, men af alt glæder jeg mig nu mest til at rejse til Island og opleve landet og kulturen.